Skyggeporten
"Anna, hjælp mig."
Det er syv år siden Annas mor forsvandt. Nu hører Anna hende kalde og råbe om hjælp. Men stemmen lyder kun i Annas hoved. Er hun ved at blive skør? Eller er hendes mor virkelig fange et sted og har brug for hendes hjælp? Sporene fører gennem Skyggeporten og lige ind i det mørke Anna er så bange for.
Det mørke man kan dø af.
AF FORFATTEREN BAG SKAMMERENS DATTER OG VILDHEKS.
***
I anledning af Lene Kaaberbøls 40 års-jubilæum som forfatter genudgiver Forlaget Alvilda en række af hendes klassiske bøger.
Først Skyggeporten, der udkom i 2006, men som længe har været udsolgt. 2015-udgaven har fået nyt omslag og nye indholdsvignetter af Tommy Kinnerup.
***
"Lene Kaaberbøl havde mig fanget fra side 1. Skyggeporten var virkelig god næring til fantasy-bæstet i mit sind, der suger alt det gode til sig og holder min fantasi levende og på dupperne! Lene havde beskrevet det hele så godt, og jeg havde virkelig let ved at danne mig et billede af, hvordan både universet og de forskellige mareridtslignende kryb så ud."
– Wondrousbibliophile.blogspot.dk

ISBN: 9788771059359
Skyggeporten
Download smagsprøve
Download højopløselig forside
En bog af:
Lene Kaaberbøl
Roman
Indbundet • 21 X 14 cm
288 sider
Vejl. pris: 199,95 kr.