Peter Gotthardt og Tommy Kinnerup:
Katla og Knøs 2
Dværgenes huler

Kongen bliver truet på livet af de dødsensfarlige blodsøstre. Men han kan kun dræbes med det magiske sværd Tyrfing. Nu leder blodsøstrene land og rige rundt efter Tyrfing – men lige i hælene på dem er Katla og Knøs …

Jacob Weinreich:
Monsterjægerne - Kranieknuseren

Kranieknuseren er halvt menneske, halvt dæmon. Et uhyggeligt monster, der er besat af tanken om hævn. Men hvad nu, hvis Kranieknuseren slipper ud?

Bente Bech:
Jeg en gård mig bygge vil
Sange om tamdyr og vilddyr

Stor, pragtfuld og danskproduceret popop-bog med nogle af de mest elskede og populære børnesange om tamdyr og vilddyr – og en hel masse finurligt indbyggede effekter!

Rune T. Kidde og Frank Brahe:
Hærge-Hans og Grimme Grete

De to umulige møgunger æder først hele pizzahuset, og så fodrer de den kære, gamle kone med maddiker for at fede hende op, så de kan stege og spise hende. Herlig gendigtning af eventyret om Hans og Grete.

Lisbet Stevens og Ingrid Oberborbeck:
Fagtesange fra nær og fjern

Stor sangbog til hjemmet, vuggestuen og børnehaven med sange, man kan synge, som de er, eller med fagter til. Med melodistemmer og becifringer.

Lisbet Stevens, Ingrid Oberborbeck og Ann Falden:
Fagtesange fra nær og fjern (CD)

Som supplement til bogen kan alle 65 fagtesange fra alverdens lande også fås på en inspirerende CD.

Sienna Mercer:
Min søster, vampyren 4
Altid sammen?

Olivias far har fået et nyt job, så hele familien bliver nødt til at flytte. Men Olivia kan ikke klare tanken om at blive skilt fra sin tvillingesøster, vampyren Ivy Vega, så sammen må de finde på en plan …

Mette Finderup og Annette Carlsen:
Hvem har pruttet i Lasse-Leifs bukser?
Lasse-Leif bor sammen med sin far og mor – og dukken Luske-Lise. Lasse-Leif er altid sød og velopdragen. Siger han selv. Hver gang noget går galt, er det Luske-Lises skyld: Pludselig lugter der ulækkert midt under kagebordet hos fru Finsen. Er det mon Luske-Lise, der har lavet i bukserne …?

Dina Gellert:
Leo lyner

Leo er en løve. Lulu er en tiger. Og deres bedste, allermindste ven, Bulder, er en flodhest. De tre lærer at lyne lynlås, knappe knap, binde knude og lukke sko, så det siger ritjs-ratjs. Vil du være med?

Camilla Lundsten:
Så’ der godnat, Lille Fant!

Én af i alt fire pegebøger om Lille Fant. Af den bemærkelsesværdige svenske kunstner Camilla Lundsten, der stræber efter at inddrage funktionalitet, skønhed og skandinavisk design i billedbøgernes verden.

Nanna Torp:
Knaspers fest

Stor, solid popop-bog om et træ og dets beboere – med dejlige illustrationer. Luk bogen op og læs de fem små bøger. Kig på sidste side – så bliver Knasper glad!

Claes Johansen og Niels Roland:
Verdens mærkeligste kæledyr

Illustreret tekstbog om Ida og Carlo og deres mor, der ikke kan tåle dyr med pels. En dag finder Ida og Carlo et sjældent dyr i en container. Tør de mon tage det med hjem?

Alyson Noël:
De udødelige 2
Blå måne

Hvor langt ville du gå for at redde dit livs kærlighed? Ever og Damen har ventet i hundredvis af år på endelig at kunne være sammen. Men midt i deres lykke rammes Damen af en mystisk forbandelse, der truer både hans hukommelse og hans liv.

Tommy Donbavand:
Scream Street 4
Zombiens kød

Zombierne er ankommet til Scream Street, for Roskiller-festivalen, verdens største zombie-rockkoncert, er i fuld gang! Men Sir Otto Sneer er mildt sagt ikke i dansehumør. I stedet skaber han vild panik ved at sende festivalens hovednavn ned i Underverdenen.

Tove Krebs Lange:
Lillen og Kat finder ord i huset

Lillen og Kat er bedste venner, og sammen med dem tager vi på opdagelse i huset og lærer næsten 200 forskellige ord – ord fra køkkenet, ord fra stuen, ord fra soveværelset, ord fra entreen, ord fra haven ...

Morten Dürr og Anders Breum:
En lort med tusind ben

Illustreret tekstbog om chilisovs og tusindben – og det, der er værre. Asger og Emil synes først, at det hele er lidt klamt. Men så lægger de en plan!

Claes Johansen og Lars-Ole Nejstgaard:
De to digtertiver

”Hvad laver en ’digtertiv’ egentlig?” spurgte min lillebror Mathias en dag. ”Han fanger vel forbrydere. Og samtidig laver han digte og rim og den slags,” svarede jeg … Illustreret tekstbog om to ’digtertivbrødre’.