Som stjerner på himlen

Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død.

Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn – med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem.

Det umage par begiver sig af sted på et rodet roadtrip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet – modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene – og begynder i stedet at leve dem.

Men i takt med at Violets verden vokser, bliver Finchs mindre og mindre.

Som stjerner på himlen er en hjerteskærende, rå og bundærlig kærlighedshistorie om to unge, der finder hinanden, mens de begge balancerer på kanten.

***
Om Som stjerner på himlen siger Jennifer Niven i et interview med Publisher’s Weekly:

”Jeg har altid elsket Young Adult-bøger og har i mange år gerne villet skrive en roman til unge. For længe siden kendte og elskede jeg en dreng, der på mange måder minder om Finch. Jeg har tit tænkt tilbage på det forhold og tænkt, at jeg gerne ville skrive om det. Men det var så personligt, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle gøre det. På den anden side ville jeg virkelig gerne skrive noget, jeg var passioneret omkring, så jeg endte med bare at springe ud i det.”

***

”Book of the Month”.
– Januar 2015, www.goodreads.com

”En sublim roman – allerede en af mine all-time yndlingsbøger. Rørende og alvorlig. De to hovedpersoner er fantastisk detaljeret beskrevet, og plottet er skævt og unikt. Læs, så snart du kan komme til det!”
The Guardian

”Hjerteskærende historie om to sjove, skrøbelige og skadede unge. Niven er en dygtig forfatter, der aldrig taler ned til sine karakterer – eller til sine læsere.”
Entertainment Weekly

”Til alle fans af John Green.”
School Library Journal

"Denne bog har virkelig fået følelserne til at strømme igennem mig. Jeg har flere gange smilet og følt mig nyforelsket, men samtidig også rasende og ked af det (...) Den giver virkelig stof til eftertanke og minder meget om En flænge i himlen, dog synes jeg at denne er bedre. Den er mere jordnær og elegant i sin udfoldelse af historien."
Bogslottet.wordpress.com

”Mange ungdomsbøger berører samme emne, men få gør det så forbilledligt.”
Kirkus Review

"Som stjerner på himlen efterlod mig ret taknemmelig. Taknemmelig for livet, for lyset og for fremtiden. Denne bog gjorde noget ved mig (…) Vær beredt på at bogen vil snyde dig. Du vil tro, at du læser en god bog, men det vil gå op for dig, at det er en fantastisk bog (...) Den er ganske enkelt en juvel."
Wondrousbibliophile.blogspot.dk

”Jeg elskede denne bog, det gjorde jeg virkelig (…) Jeg kan sagtens se, at den minder meget om John Greens bøger. Det den har til fælles med “En flænge i himlen” er den store ungdomskærlighed, forholdet til døden, og det at tage et alvorligt emne op (…) Jeg elsker bare denne bog, 5 ud af 5 stjerner.”
Ruskjaersboeger.wordpress.com

”"Til John Green fans". Der er ikke noget som helst wannabe-John Green over denne bog. Det John Green kan, er at skabe interessante karakterer, der er så voksne og reflekterende i deres tilgang, og det er bestemt også en egenskab, som Jennifer Niven er velsignet med!”
Xeniasbogblog.dk

I samme serie:
Som stjerner på himlen (indbundet)
Som stjerner på himlen
E-BOG - Som stjerner på himlen
På kant med livet (paperback)
På kant med livet

ISBN: 9788771057027

Som stjerner på himlen

Download smagsprøve

En bog af:
Jennifer Niven

Oversat af:
Nete Harsberg

Roman
Paperback • 22 X 14 cm
400 sider

Køb bogen via Bog.nu

Vejl. pris: 249,95 kr.