
Hvis hadet vinder - materiale
Her kan du gratis hente en litteraturguide om romanen "Hvis hadet vinder" til grundskolens afgangsklasser og ungdomsuddannelserne. Bogen er relevant at inddrage i undervisningen, da det en realistisk, barsk historie om ensomhed, fællesskab, radikalisering, sex og samfundets forventninger om den rigtige vej gennem ungdomslivet.
Materialet har fokus på både tekstnære og refleksive opgaver, hvor dialog og kreativitet er de primære læringsstile. Litteraturguiden er udviklet af underviser og læremiddelforfatter Kia Lundsgaard.
Se bogens trailer her.
Download undervisningsmaterialeHvis hadet vinder

Hvis hadet vinder
Gustav har aldrig passet ind. Hans søster Isabella håber dog, at han kan få en ny start, når de begge begynder i gymnasiet. Men på rusturen bliver Gustav straks stemplet som en taber, og hans vrede over samfundets uretfærdighed vokser. I sin håbløshed finder han et nyt fællesskab på et lukket forum på nettet. Et internetforum for incels, og en mørk verden åbner sig for Gustav.
Isabella ser hjælpeløst til, mens hendes bror begynder at forandre sig. Samtidig har hun sit eget at slås med. For i forsøget på at balancere et gymnasieliv med veninder, fester og drenge bliver hendes grænser overskredet.
"Hvis hadet vinder" er en skræmmende fortælling om radikalisering og misogyni. Romanen er et opråb til os alle om at stå sammen imod misinformation, had og vold.