Sofie Riis Endahl
Fotograf: Josephine Grosbøl.
Sofie Riis Endahl har en forkærlighed for den eventyrlige letlæsning, og i sine letlæsningsbøger sætter hun både fokus på de store, mærkelige følelser og usikkerheder, man oplever i den alder, for at skabe genkendelighed hos læseren. Samtidig har hun for øje, at hendes letlæsningsuniverser skal afspejle den virkelighed, hun ville ønske, var virkelig – særligt med fokus på kønsroller, fordi sprog skaber virkelighed, og at normalisere ting som, at piger sagtens kan have kort hår og gå i kjole eller være sjove.
Ved siden af letlæsningen skriver hun ungdoms- og voksenromaner hos Gyldendal, blandt andet "Pixie lever stadig" om studentertiden og ensomhed og "Vi dør alligevel snart" om at blive tiltrukket af og bryde ud af Jehovas Vidner.