Bente Bech

Bente Bech er uddannet på Danmarks Designskole på linjen for tegning og grafik. Efter nogle år som reklametegner, bl.a. for Lego, udkom hendes første billedbog, ”Duften i luften” – en bog helt uden ord. Bogen handler om en lille mus på jagt efter dufte. Ikke længe efter modtog hun Kulturministeriets Illustratorpris for tegningerne til Thomas Windings ”Sjuskedukken”. Siden har Bente Bech modtaget flere anerkendelser for sit arbejde, bl.a. ”Fortællefantordenen”.

Elefanter

Måske det var denne orden, der åbnede Bente Bechs øjne for elefanter. Siden har hun nemlig tegnet flere bøger om og med det store fantastiske dyr – mest kendt er hendes bog ”En elefant kom marcherende”, som blev en af de første danskproducerede følebøger. ”En elefant kom marcherende” udkom på Danmarks Radios forlag for mere end 10 år siden og står nu i mindst hvert andet børneværelse i Danmark. Bogen inspirerede hende til at lave flere, sjove, finurlige sangbøger for de mindste, og herudover har Bente Bech illustreret en lang række børnebøger for Gyldendal, Rosinante & Co., Carlsen og Alvilda.

Tung i bagen

Tung i bagen som en elefant er Bente Bech ikke. Tværtimod! Som den mellemste af tre søstre dyrkede hun i mange år mavedans – både privat, men også til mange offentlige arrangementer sammen med lillesøsteren Sussi Bech, der – udover også at illustrere børnebøger – af mange vil være kendt for sin tegneserie ”Nofret”. Den egyptiske mavedans er nu udskiftet med den argentinske tango, som Bente Bech danser sammen med en af sine gode venner. Dem har hun rigtig mange af! For ingen keder sig, når de er sammen med hende. Hun er om muligt lige så festlig som sine tegninger, hendes latter inspirerer, hun er sød, sjov og kreativ – hvad enten hun laver ler, går til italiensk eller graver i sin have.

Den ensomme proces

At tegne er ind imellem en ensom proces. Det kompenserer Bente Bech bl.a. for i dansen. Og i 2011 går turen da også til Buenos Aires, for så skal der danses tango, så vilddyr bliver til tamdyr og tamdyr til vilddyr!

Tillidshverv

Bente Bech sad i mange år som illustratorernes repræsentant i Dansk Forfatterforening og taler stadig sine kollegaers sag i rettighedsorganisationen CopyDan.



De to fotografier er fra Bentes optræden på Bogfestivalen 16/4-2010.


Besøg Bente Bechs hjemmeside

Udgivelser af Bente Bech


Rune T. Kidde • Bente Bech

På tippen af næsen, der sidder majonæsen

Fra 4 år • Indbundet • 16 sider • 199,95 kr.

Forfatteren, fortælleren og tusindkunstneren Rune T. Kidde har her samlet en række af sine skægge børnerim. Kidde rimer på ord og bogstaver, og hans leg med sproget overrumpler læseren, så vi får lyst til mer’.

Læs mere ...

Bente Bech

Elefantastiske børnesange

gaveæske med 4 papbøger

Fra 3 år • Indbundet • 48 sider • 199,95 kr.

Læs mere ...

Bente Bech

Jeg en gård mig bygge vil

Sange om tamdyr og vilddyr

Fra 3 år • Indbundet • 16 sider • 229,95 kr.

Stor, pragtfuld popop-bog med nogle af de mest elskede og populære børnesange om tamdyr og vilddyr – og en hel masse finurligt indbyggede effekter!

Læs mere ...

Halfdan Rasmussen • Bente Bech

Den store Halfdan for de små

Rapanden Rasmus og andre sange

Fra 3 år • Indbundet • 18 sider • 229,95 kr.

Halfdan Rasmussens udødelige sange og rim – nu som pop-oppere!

Læs mere ...

Bente Bech

En elefant kom marcherende

Fra 3 år • • 18 sider • 199,95 kr.

"En elefant kom marcherende" og andre sange om dyr. Føl edderkoppen, træk rotten i halen, kæl med lammet, se vandet glimte og mærk bjørnens bløde pels!

Læs mere ...

Bente Bech

Elefantens vuggevise

Fra 1 år • • 18 sider • 199,95 kr.

Luk op, kig på illustrationerne med de funklende stjerner og måner i forskellige former og farver, og syng de gode godnatsange, der byder søvnen velkommen ...

Læs mere ...

Bente Bech

Syng sammen - De bedste sange med melodier for børn

Fra 3 år • Indbundet • 20 sider • 249,95 kr.

De bedste sange og melodier for børn - den nye store interaktive børnesangbog med indbygget musik! Rigt illustreret af Bente Bech.

Læs mere ...

Bente Bech

Ride, ride ranke

• 18 sider • 199,95 kr.

Mange dejlige, velkendte rim og remser for børn. Bogen har masser af små vinduer, så den lille kan se, hvad der gemmer sig på næste side.

Læs mere ...

Bente Bech

Børnenes bedste familiekalender 2017

• 28 sider • 99,95 kr.

En sjov og hyggelig planlægningskalender for hele familien med plads til fem familiemedlemmers aktiviteter, fødselsdage, ferier og mærkedage. Hver måned med en ny populær børnesang, som giver mulighed for sjov og sang for børn og voksne. Glæd jer til at gå på opdagelse i de farvestrålende og fantasifulde illustrationer.

Læs mere ...